Synet begynder at udvikle sig lige efter fødslen. De første leveår er meget vigtige for synsudviklingen.

En nyfødts syn er endnu ikke skarpt. Synet udvikler sig gradvist, og barnet lærer at genkende ansigter, følge bevægelser og bruge synet mere effektivt.

Synet bliver betydeligt skarpere i løbet af det første år, men synsudviklingen fortsætter i flere år derefter.

Ja. Barnet ved ofte ikke, hvordan “normalt” syn føles, og kan derfor ikke selv sige, at noget er galt.

Fordi synssystemet udvikler sig i den tidlige barndom. Jo tidligere en afvigelse opdages, desto bedre kan man ofte påvirke situationen.

Ja. Synet påvirker blandt andet opmærksomhed, genkendelse af billeder, læseindlæring og hvordan barnet opfatter sine omgivelser.

Ja. Synet støtter bevægelse, balance, afstandsbedømmelse og samarbejdet mellem hånd og øje.

Øjenkontakt, genkendelse af ansigtsudtryk og det at følge andre mennesker er en vigtig del af den tidlige interaktion.

Ja. Godt syn gør det lettere at skelne mellem symboler, former og detaljer og at holde ud at se i længere tid.

Opfølgning i sundhedsplejen er en vigtig del af tidlig opdagelse. Hvis der opstår bekymring, bør synet vurderes med det samme, og man bør ikke vente.

Red flags er tegn, som kan tyde på, at barnets syn bør vurderes nærmere.

Typiske tegn er at knibe øjnene sammen, holde hovedet på skrå, have kort seafstand, svag øjenkontakt og svært ved at følge et bevægeligt objekt.

Ikke altid, men det kan være et tegn på, at synet bør vurderes som en del af helheden.

Det kan tyde på, at barnet ser bedre på nært hold end på afstand, eller at det har brug for at holde genstanden meget tæt på for at se detaljer.

Så bør det vurderes nærmere. At følge med blikket er en vigtig del af den tidlige synsudvikling.

Hos helt små spædbørn kan øjnenes retning variere lidt, men gentagen eller vedvarende skelen bør altid undersøges.

Det kan det ofte være. At knibe øjnene sammen er en måde at forsøge at se mere tydeligt på.

Ja. Barnet kan for eksempel holde hovedet på skrå, føre ting tættere på eller undgå bestemte opgaver.

Ja. Visuel belastning kan vise sig som uro, træthed eller manglende lyst til at udføre opgaver, der kræver præcist syn.

Ja. Ved at holde hovedet på skrå kan barnet forsøge at finde en lettere eller tydeligere synsvinkel.

Ja, hvis der er behov for det. Korrekt tilpassede briller kan støtte synsudviklingen betydeligt.

Undersøgelsen udføres med alderssvarende metoder, ofte ved hjælp af billeder, symboler eller funktionelle observationer.

Nej. Der findes særlige test til små børn, hvor barnet ikke behøver at kunne bogstaver.

Normalt ikke. Undersøgelsen gennemføres roligt og med hensyn til barnets alder og udviklingstrin.

Det afhænger af barnets alder og situation, men som regel kan undersøgelsen gennemføres inden for rimelig tid.

Ikke nødvendigvis. Et lille barns syn kan også vurderes uden traditionelle verbale svar.

Ja, men en børnevenlig undersøgelsesmetode og en rolig stemning gør situationen meget lettere.

Ja. Vækst og udvikling påvirker synet, så det er vigtigt at følge situationen over tid.

Ud over opfølgningen i sundhedsplejen altid, når der opstår bekymring, eller når man ser afvigende tegn i hverdagen.

Så er det en god idé at følge barnets synsudvikling ekstra nøje.

Ja. Synet påvirker for eksempel det at se tavlen, nærarbejde, læsning og udholdenhed i skolearbejdet.

Ja. Hvis det er belastende at se, kan barnet virke uroligt eller hurtigt miste koncentrationen.

Ja. Læsning kræver god synsskarphed, visuel fortolkning og udholdenhed i synsarbejdet.

Ja. Hvis det er svært at se, kan barnet undgå opgaver eller virke træt.

Ja. Visuel belastning kan for eksempel vise sig som frustration, tilbagetrækning eller uro.

Ja. Balance, at gribe en bold, opfatte forhindringer og samarbejdet mellem hånd og øje hænger sammen med synet.

Ja. Hvis barnet gentagne gange oplever usikkerhed på grund af synet, kan det påvirke deltagelse og tryghed.

Ja. Synet påvirker, hvordan barnet udforsker omgivelserne, genkender genstande og deltager i fælles leg.

Ja. Hvis en opgave opleves visuelt vanskelig, kan barnet hurtigt miste interessen.

Ja. At følge ansigter, ansigtsudtryk og situationer er en del af socialt samspil.

Ved at følge barnets adfærd i hverdagen, være opmærksom på red flags og bruge testmetoder, der er velegnede til børn.

Standardiserede test tilpasset børn, som bygger på symboler, billeder og en gennemførelse, der passer til barnets alder.

En afvigende måde at se, bevæge sig, følge eller bruge synet på i gentagne situationer.

Gennem oplæring, systematisk opfølgning og ved at tage tegn på bekymring alvorligt.

At problemet ikke altid er tydeligt udadtil, og at barnet kan tilpasse sig overraskende godt.

Fordi observationer i hverdagen, screening og en mere grundig vurdering supplerer hinanden.

Når der opstår bekymring, red flags er synlige, eller barnets brug af synet gentagne gange afviger fra det normale.

Ja. Derfor er aktiv observation vigtig.

Hvis noget i barnets måde at bruge synet på giver anledning til bekymring, bør det tages alvorligt og undersøges i tide.

Hvis noget i barnets måde at se, følge eller bruge synet på bekymrer dig, bør det undersøges. Det, der opdages i tide, kan gøre en stor forskel.